Hvordan bibeholder man passionen for sit job?

Jeg har nu været selvstændig i 11 år. Jeg har haft saloner med mange ansatte og fuld drøn på. Det var en fantastisk tid. Det var passionen der drev energien for projektet. Jeg var ikke til at stoppe. Det var hårdt økonomisk da det ikke altid er en dans på roser med ansatte. Årene gik og jeg synes det blev mere og mere hverdag. Jeg begyndte at få øjnene op for videreuddannelse og andre ting der interesserede mig. Jeg tog fitnessinstruktør uddannelsen, personlig træner uddannelsen og ernæringsvejleder uddannelsen da det er min store hobby. Men det var ikke nok. Pludselig en dag gik det op for mig at det var min dagligdag jeg skulle have ryddet op i. Jeg elsker mode, hår og at være kreativ. Så jeg var helt klar over at det ikke var det jeg skulle “rydde  ud”. Jeg skulle rydde op omkring kerneværdien. Det indebar for mig at gå freelance, ingen ansatte, ingen salon midt nede i byen og andre store og dyre forpligtelser. Jeg flyttede salonen hjem og fik min frihed. Jeg har mere tid til kunderne og det er nu igen passionen for mit fag der driver mig. Jeg nyder at gå ned i min salon og være kreativ da jeg nu gør det for lysten og ikke fordi jeg skal betale div udgifter her og der. Jeg kan tage ud af huset og arbejde uden at jeg føler der står en tom salon tilbage. Jeg føler mig lidt som en kunstner der går ind i sit atelier og bare lader kreativiteten strømme. Så for mig betød det at finde kernen i passionen. Og det er at fokusere på hår og ikke alt det administrative. Nu er der plads til videreuddannelse som giver mening i forhold til mit fag og det er en perfekt kombi.

Karina Albertsen
Hej, jeg hedder Karina. Det er mig, der skriver indlæggene her på bloggen, ByKarinaAlbertsen.dk. Det er mig en fornøjelse at holde dig, som læser med her på bloggen, informeret om, hvad jeg laver i min fritid såvel, som når jeg arbejder. Jeg glæder mig til at høre fra jer via kommentarerne :)
Scroll to top