2 mdrs campertur i Australien med 2 små børn
…er et hit. Vi stornyder Vega på 4 mdr og Maddox på snart 2,5 år. Livet i en camper er primitivt og man finder ud af hvor lidt man faktisk har brug for. Man kommer tæt på hinanden og lærer at håndtere hinandens særheder:)
Men nu lever vi livet langs Australiens østkyst igen, og det er fantastisk. At være på farten og bo i sandaler og shorts er lige os. Trods de 10 timers tidsforskel var børnene meget nemme at omstille og vi fik efter nogle dage en rigtig god rytme med vanlig soverytme.
Tiden vi får sammen som familie med 2 helt små børn er helt unik. Så i stedet for en travl hverdag med kæresten på arbejde og jeg med alle de vanlige rutiner hjemme på barsel, valgte vi at dele lidt af barslen og bruge den her i Australien. Noget der er rigtig vigtigt for os er at Maddox ikke på noget tidspunkt føler sig tilsidesat efter at Vega er kommet til verdenen, og det var klart et af de store formål med denne rejse. Han får masser af opmærksomhed og leg, så det er som vi ønskede os☺